Menighedsgudstjeneste og Kirkevært

Svenstrup kirke

 

I Svenstrup Kirke har vi en ordning med kirkeværter og vi holder også menighedsgudstjenester.

   

Ordningen har fungeret siden 2007,og årligt holdes der 6-8 menighedsgudstjenester uden præstens medvirken. Kirkeværter medvirker ved alle sognets gudstjenester. Mere om det senere, først lidt om menighedsgudstjenester:

     

Ordningen med menighedsgudstjenester blev indført fordi vi oplevede, at når vores præst holdt fri, og gudstjenesten blev flyttet til f.eks. kl. 9.00, så kom der ikke rigtig nogen i kirke.
 Derfor spurgte vi Biskoppen, sammen med vores præst dengang, - Peter Ruge - om vi  måtte holde menighedsgudstjenester i stedet, for så kunne vi holde gudstjeneste på et mere passende tidspunkt. Det fik vi lov til, og det var starten på vores menighedsgudstjenester.

   

Når vi holder menighedsgudstjenester er vi altid to der medvirker til gudstjenesten.

       

 Vi forbereder gudstjenesten sammen: Vi vælger salmer og skriver prædiken over søndagens tekst. Vi fordeler tekstlæsningerne, prædiken, trosbekendelsen osv. mellem os.

   

Liturgien er fastlagt og er næsten identisk med vores normale højmesse. Dog er der aldrig hverken dåb eller nadver til disse gudstjenester hvor præsten ikke medvirker.

   

Men der er altid en kirkevært med, organisten spiller og koret- eller et par korsangere, synger velsignelsen.

   

Vi har også mulighed for at eksperimentere ved menighedsgudstjenesten, med f.eks. andre musiske indslag.

   

Planlægningen af disse menighedsgudstjenester sker ved, at vores præst melder ud et halvt år i forvejen, hvilke gudstjenester vi kan melde os ind på. Vi er på 6-8 gange om året i alt, og i menighedsgudstjenestegruppen, melder vi så hver især ind, hvilke søndage vi kan.

   

Kirkevært ordningen, som vi omtalte før, blev indført midt i 1990'erne, da kordegnen gennem mange år holdt op, og der i stedet blev oprettet et børnekor.

   

Kirkeværterne består af omkring 10 frivillige, som skiftes til at påtage sig kordegnens opgaver.

   

 De tænder lysene i kirken og på alteret, tager imod kirkegængerne ved kirkedøren, udleverer salmebøger og viser tilrette, beder indgangs- og udgangsbøn samt kirkebøn og hjælper til ved nadveren, hvis de har lyst til det.

   

Bønnerne der bedes af kirkeværterne, føles mere levende, fordi de til stadighed fremføres af nye mennesker, som hver især farver bønnes ord med det, de hver især kommer med. Kirkeværten bringer derfor hver gang noget nyt med til gudstjenesten, som derfor aldrig stivner i alt for faste rammer. Oplevelsen af at være kirkevært gør, at man føler sig mere "hjemme" i kirken og gudstjenesten føles mere som et fælles anliggende.

   

Ordningen er et konkret udtryk for menighedens myndighed, ”det almindelige præstedømme” som Luther kaldte det. For oplevelsen af myndighed er nu engang ikke blot forbundet med retten til at sidde på sin kirkebænk og synge til Guds ære, men snarere til det at tale og handle i kirkerummet.

   

Derfor bidrager kirkeværtsordningen til en gudstjenestepraksis, hvor menigheden i langt højere grad er langt tydeligere til stede i kirken.

   

Dette medvirker til, at kristendommen/åndens tilstedeværelse ikke bare er præstens ansvar, men alles. Herved skabes en stemning i kirken, der betyder, at der er plads til alle.